Gratis film & publikum & kultur & idealisme

2009-10-21T22:41:00.000+02:00

AARHUS FILMFESTIVAL har gratis entré til alle forestillinger. Sådan har det været siden 1999, to år efter festivalens start. Hvert år er det oppe at vende på flere bestyrelsesmøder og møder for frivillige om det nu skal fortsætte, og hver gang er det med meget mere end knebet flertal blevet et stort JA!
I dag blev jeg interviewet af to unge polakker, der bor i Århus og er så glade for byen, at de har startet udgivelsen af en engelsksproget guide til kunst, musik og film i byen. Castguide hedder den og den er lækkert designet i et handy lille funky format - og gratis skønt den må være bekostelig at udgive. Jeg blev helt rød i kinderne over at høre, hvort stort det havde for dem at opdage og deltage i AARHUS FILMFESTIVAL sidste år - så stort at de var deprimerede, da festivalen var ovre.
De spurgte som så mange andre før dem til hvordan det kunne være at der var gratis entré og hvordan det kunne lade sig gøre. Idealisme, startede jeg, vel vidende, at det svar ikke var og er præcist.
Ideelt set skulle al kultur var gratis. Det er absolut min personlige holdning, men samtidigt bebrejder jeg bestemt ikke andre kulturarrangører, at de indkasserer entré, for den finansielle virkelig for kulturlivet, den offentlige holdning og den danske kulturpolitik tillader det ikke. At AARHUS FILMFESTIVAL så alligevel kører gratisprincippet betyder ikke, at vi bare har masser af penge til at dække de manglende entréindtægter. Bestemt ikke.
Da vi i sin tid tog entré var publikum lille og indtægten dermed ligeså. Derfor har vi aldrig oplevet et væsentligt indtægtstab i takt med gratisprincippet. Hvert år jubler publikum - og det i tiltagende grad - over at det ikke koster noget at se alle de superspændende, engagerende og kunstnerisk nyskabende film. Festivalen er tydeligvis en lille ø, et åndehul, et kulturelt frirum af seriøs karakter for dem og det er gratisprincippet stensikkert en afgørende faktor. Og publikum engagerer sig sig voldsomt i debatter og under seminarer, mens man mange andre steder oplever at de forpupper sig med spørgsmål eller måske tillægger den cool facade. Når billetten er gratis, er den alles, og publikum - tror jeg - føler et medejerskab af festivalen. Gratisprincippet er virkeliggørelsen af et grundlæggende princip om demokratisk tilgang til viden, kultur, kunst, der flytter og udvider vores menneskelige horisont. Det er share-ware, creative commons og kultur fusioneret med socialt engagement. Det er en åben, betingelsesløs og fri invitation til fælles oplevelser med alt det helt specielle og både tankevækkende, empatifordrende og funky skæve gods, filmene byder på.
Glæden ved at se publikum tage imod den invitation er enorm.
Jeg aner ikke, om publikumstallet ville blive mindre, hvis vi begyndte at tage entré. Men jeg ville frygte, at den helt særlige festivalstemning ville forstumme en hel del, og at der ville blive sorteret a priori i publikum. I hvert fald ville publikum i højere grad gå efter det, de i forvejen ville være sikre på, var noget for dem - og det ville være stik mod festivalens intention. Hele pointen med en festival, der satser hårdt på at vise film, som netop ikke cementerer det bestående - hverken indholdsmæssigt eller stilistisk - ville gå tabt.
Der er en rigtig god grund til at AARHUS FILMFESTIVAL hvert år beslutter at fortsætte med at have gratis entré, og vi vil lægge os hårdt i selen for at festivalens financiering fra fonde fortsat kan tillade det, også selvom det forekommer noget nær umuligt hvert år, hvor fondsmidlerne ikke øges.

AARHUS FILMFESTIVALlederens blog

Gratis film & publikum & kultur & idealisme